Kom med og oplev lys i vintermørket, når Copenhagen Light Festival vender tilbage fra den 31. januar til 23. februar 2025. Oplev de spændende lysskulpturer og installationer ombord på kanalrundfarten på vores specialdesignede Lysfestival-ture.
Liveguidet kanalrundfart langs kunstværkerne
Læn dig godt tilbage og nyd sejlturen i havnen og kanalerne, hvor lysskulpturerne spejler sig i vandet. Vores dygtige guide fortæller undervejs om værkerne, kunsterne samt tankerne og inspirationen bag det hele. Lysfestivalen byder både på danske og internationale kunstnere og designere, der har skabt unikke installationer kun ved hjælp af lys. Turene afgår fra Nyhavn og sejlturen varer cirka 50 minutter.
Om Copenhagen Light Festival 2025
Fra slutningen af januar 2025 bliver København igen smukt oplyst op af lysskulpturer - især langs kanalerne, hvor værkerne smukt spejler sig i vandet. Kom med ombord og oplev det triste vintermørke blive erstattet af poetisk, overraskende, forunderligt og meditativt lys fra de flotte værker.
Siden her opdateres løbende med information omkring Copenhagen Light Festival 2025. Du kan også læse mere på: www.copenhagenlightfestival.org
Bådene er opvarmede og overdækkede
Vi sejler i både regn og vind, da bådene er overdækkede og opvarmede. Ved højvande afgår båden fra Nyhavnsbroen, og du bliver informeret om dette ved billethuset. I tilfælde af at kanalerne fryser til, vil turen blive aflyst. Vi holder dig opdateret her på hjemmesiden.
Stolt af at være blandt grundlæggerne
Stromma Danmark er stolt af at være blandt grundlæggerne af Lysfestivalen i København. Når du køber en billet hos os, eller en af de andre grundlæggere og partnere af Copenhagen Light Festival, er du med til at sikre, at lysfestivalen kommer igen de kommende år.
Alle billeder er fra Copenhagen Light Festival 2024, og er taget af Anders Kongshaug.